Endelig løfter vi sløret for The Suite
Hvad med at bo i et historisk fire-etagers byhus i centrum af København og have hele huset for dig selv næste gang, du er i hovedstaden, for at udforske den smukke by? Skab bemærkelsesværdige øjeblikke omgivet af dansk historie, kultur og arkitektur - er der vist ingen, der kan sige nej tak til? Vi ønskede at skabe uforglemmelige øjeblikke i eksklusive omgivelser fra kunst til møbler og andet interiør i vores helt nye The Suite, og det er nu blevet en realitet.
Husk at se galleriet nederst på siden.
Man vil have den fantastiske udsigt ud over Kongens Have med gåafstand til det charmerende Nyhavn og den altid travle Nørreport Station. About Vintage har overtaget hele ejendommen på Gothersgade 97, hvor vi tidligere kun havde vores flagship butik i stueetagen. Med en privat indgang direkte fra gaden og udsigt over Kongens Have, åbner vi nu The Suite, der strækker sig over de resterende fire etager over butikken.
Vi slår dørene op til en eksklusiv suite på cirka 200 m2 + privat tagterrasse og med, måske verdens første, honesty bar med About Vintage ure. Honesty baren giver dig mulighed for at låne nogle af de mest populære About Vintage ure til din sightseeing eller din aften i Københavns natteliv, og hvis du kan lide det, kan du købe det til en fordelagtig Suite pris direkte fra din telefon, eller lægge det tilbage og prøve et af de mange andre.
I The Suite kan gæsterne nyde den skræddersyede indretning skabt sammen med danske designer brands. Kunsten på væggene er udformet og lavet af den anerkendte danske kunstner Josefine Winding, alt belysning kommer fra det danske lampebrand Nuura, og gardinerne er lavet af Jacob Latocha, med opbevaringsløsninger fra det danske Rack Buddy, blandt mange andre brands.
Som gæst vil du blive budt velkommen af et varmt, moderne skandinavisk hjem, der er dekoreret af nogle af de mest populære danske kunstnere og designer brands. Alt, hvad du ser, er skræddersyet til The Suite, for at gøre dit ophold i The Suite til den perfekte base i eksklusive omgivelser, mens du oplever og skaber uforglemmelige øjeblikke i hovedstaden. Mulighederne er uendelige med The Suite, uanset hvilken anledning du kunne tænke dig - det kunne være din bryllupsrejse, forretningsmøde osv.
Den officielle åbning af The Suite var D. 1. februar, hvor vi inviterede venner og familie af About Vintage, for at opleve og se The Suite for første gang. Det var en stor succes, og vi er så glade og overvældede over alle de mennesker, der kom for at feste og dele øjeblikket med os. Med al den gode feedback er vi nu klar til at slå dørene op for dig og invitere dig ind i vores lille univers. Du kan nu booke dit ophold i vores helt egen The Suite.