Viser 12 af 12 produkter

Dykker ure

HISTORIEN BAG DYKKERURET 

Dykkerurets historie begyndte tilbage i 1926, hvor den første hermetiske forseglede kasse blev patenteret. Herefter blev det første vandtætte armbåndsur produceret, hvilket var en stor innovation for både urproducenter og dykkere verden over. Det nyopfundne dykkerur øgede sikkerheden for dykkerne markant, da de nu kunne holde øje med tiden, mens de udforskede verden under havets overflade. 

I de efterfølgende år, blev dykkeruret primært brugt af forskellige flåder, heriblandt også frømænd og besætninger på ubåde. Da militæret løbende stillede større krav til urets funktioner, arbejdede flere urproducenter på at udvikle dykkeruret ydeligere. Her var en af de vigtigste innovationer, da man lagde selvlysende materiale på urskivens visere og markører, så urets kunne aflæses selv i mørke omgivelser. 

I løbet af 1950’erne og 60’erne, oplevede dykkeruret en stigende popularitet, da flere urbrands begyndte at sælge dykkeruret i deres kommercielle kollektioner. Dykkeruret er i dag en af de mest købte ur modeller i urverdenen, og hos About Vintage kan du vælge mellem flere forskellige størrelser og designs. 

HVORDAN BRUGER MAN ET DYKKERUR? 

Det er simpelt og ligetil at bruge et dykkerur. Der er dog nogle få ting, du skal være opmærksom på. De fleste dykkerure har en skruekrone. Når du tager uret i brug skal du derfor være sikker på at lukke kronen korrekt, da dykkeruret ellers ikke vil være vandtæt. Hvis du ønsker at bruge uret til dykning, skal du også bruge kransen. Sørg for at justere kransens kl. 12 markør, så det passer med minut viseren. Herefter kan du aflæse hvor lang tid, der er gået ved at kigge på kransen. Dykkerure har en retningsbestemt krans, hvilket betyder, at hvis du kommer til at rykke kransen ved en fejl, så rykkes kransen kun fremad. Det vil derfor se ud som om, du har været længere tid i gang med dit dyk. Denne detalje fungerer derfor som en sikkerhedsforanstaltning. Når du vælger et dykkerur, er det særligt vigtigt at overveje, om uret let kan aflæses og hvilke funktioner, der er indbygget i uret. 

VANDTÆTHED OG DYKKERURE 

Alle dykkerure er vandresistente, når de er korrekt forseglede. De fleste dykkerure har enten 100 eller 200 meters vandresistens og kan derfor bruges til både svømning og dykning. Måske falder du også over begrebet, 10 ATM eller 20 ATM, som hentyder til hvor stort et atmosfærisk tryk uret kan modstå. Her er 10 ATM lig med 100 meters vandresistens. Hos About Vintage har vi dykkerure med både 100 og 200 meters vandresistens. 

Mange bruger også dykkeruret til hverdag, da urets funktioner har flere fordele. Vandresistensen gør, at du bekymringsfrit hoppe i vandet eller tage et bad med uret på. Selv hvis du ikke dykker, kan dykkeruret stadig være det rigtige valg for dig, da de mange funktioner og urets robusthed gør det til et ideelt hverdagsur.